Rate- eller kapitalpension?

Et centralt spørgsmål, når du skal oprette en pensionsopsparing, er valget mellem en kapitalpension og en ratepension.

RATE- OG KAPITALPENSION: Hvad du skal vælge afhænger af flere ting, men især af, om du i dag betaler topskat. Indbetalinger på en ratepension kan nemlig trækkes fra i topskat. Det kan indbetalinger på en kapitalpension ikke.

Tommelfingerreglen er derfor, at du i de fleste tilfælde skal vælge en ratepension, hvis du betaler topskat. Betaler du ikke topskat, er en kapitalpension sandsynligvis det rigtige valg.

Hvis du vælger at indsætte din pensionsopsparing på en ratepension, kan det ofte være en fordel også at indbetale et mindre beløb på en kapitalpension. Du kan nemlig få hele din kapitalpension udbetalt på én gang, mens en ratepension skal udbetales over mindst 10 år.
Du kan vælge at få hele kapitalpensionen udbetalt, den dag du går på pension, og bruge pengene på at afdrage gæld, købe en jordomrejse eller noget helt andet.

Ønsker du yderligere informationer er du meget velkommen til at kontakte os.
 

Storegade 29 | 4780 Stege | Tlf. 55 86 15 00 | post@moensbank.dk | CVR. nr. 65746018 | Reg. Nr. 6140 | Swift DANBDK22