LEI-kode

Alle virksomheder og foreninger, der har eller ønsker at handle med aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter, skal have en såkaldt LEI-kode.

En LEI-kode (Legal Entity Identifier) er en 20-cifret kode, som er en slags internationalt CVR-nr. og et krav fra EU.


Du kan selv bestille en LEI-kode
– eller vi kan gøre det for dig

Du kan bestille en LEI-kode hos en LEI-udbyder. Vi kan også hjælpe dig, men det er en del billigere at gøre det selv. Du bliver guidet gennem processen på den hjemmeside, hvor du søger.

Husk, at oplyse din rådgiver om, at du har en LEI-kode. 

Vær opmærksom på, at vi ikke må indgå værdipapirhandler for virksomheder og foreninger, der ikke har en LEI-kode. Dog skal enkeltmandsvirksomheder, der handler med alle andre finansielle instrumenter end derivater, ikke have en LEI-kode. 

Hvis vi skal hjælpe med at bestille LEI-koden for dig, skal du udfylde og sende os fuldmagten i linket herunder. Bemærk, at der er penge at spare ved at bestille en LEI-kode gældende for flere år. Største besparelse opnås ved 5 års gyldighed.